EGEBJERG SPORTSKLUB
 

Email: Klik her
Vil du have teksten læst op
? En "oplæser"
kan hentes her.

Startside Om klubben Badminton Fodbold Tennis Love Generalforsamlingen Bestyrelsen Billeder Billard Egebjergsider

Ballerup
CVR
29735697


 

Referat af generalforsamling

i

Egebjerg Sportsklub

17. marts 2005

 

1. Som dirigent valgtes Ib Mørk.

     Ib konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

 

2. I sin beretning fortalte formand Frank Aabaad

    a) at ældreidrætten har dannet sin egen forening og dermed meldt sig ud af Egebjerg Sportsklub.

        Foreningens navn er ”Egebjerg Ældreidræt og Stavgang”

    b) at afslutnings- og julefest var vellykkede, men at det ville være hyggeligt med flere deltagere

    c) at Flemming Peters og han har været til møde i kommunen om banefordeling til badminton i Egebjerghallen.

       .Alt er  som det plejer:

        Der er søgt om  baneplads til fodbold torsdag, men dette lod sig ikke gøre.

        Næste sæson får samme tider som i år.

   d) at der er ledige badmintonbaner nu. Se www.egebjergsportsklub.dk eller ring til  Frank eller Flemming

   e)  at man søger substitutter til badminton

   f)  at der til Lyngby-Taarbæk Badminton søges to kvinder og to mænd til doublespil i fem til seks kampe årligt. Yderligere oplysninger kan fås hos Flemming Peters og Frank Aabaad

   g) at sportsklubben har fået en hjemmeside med adressen www.egebjergsportsklub.dk 

        Stor ros til Henrik Jensen, som har lavet siden

        Bl.a. skal man her kunne læse om ledige baner.

   h) Tak til alle for en god sæson

 

Beretningen godkendtes.

 

3. Regnskabet blev omdelt og godkendt.

 

4. Budgettet blev godkendt.

    Der var ingen kontingentforhøjelse, idet bestyrelsen håber på nye medlemmer, ikke mindst blandt nye, yngre tilflyttere.

 

5. Ingen indkomne forslag.

 

6. På valg var i flg. lovene:

    a) næstformand: Flemming Peters - genvalgt

    b) kasserer        : Inge Vilsøe – genvalgt

    c) sekretær        : Kirsten Heyn – Ønskede at udtræde af bestyrelsen. Som ny sekretær valgtes Henrik Jensen.

 

7. Valg af revisorer:

    Peter Christensen – genvalgt

    Erik Hansen valgt, idet Henrik Jensen har overtaget sekretærposten.

    Suppleant blev Ib Mørk efter Svend Andersen., som vi takker for hans tid på posten som revisorsupplenant

 

8. Under eventuelt var der flg.:

a) Artikler / meddelelser skal optages i både Egebladet (Egebjerggårds grundejerforeningsblad) og Egebjergbladet og på den ny hjemmeside - herunder adresse     

 b) Badmintonplan ønskes af  foreningen Solbrinken i Egebjerggård til brug på deres snarlige generalforsamling  

 c) Sæsonafslutning finder sted 7. maj

 d) Henrik vil gerne komme og fotografere bestyrelsen i Ældreidrætsforeningen til brug for hjemmesiden

 e) Kirsten modtog to flotte fyrfadslysestager som tak for sit arbejde i bestyrelsen. Hun takkede ”behørigt”.

 

9) Afslutningsvis takkede dirigenten for god ro og orden, hvorefter man gik til "makronerne” i.e lækkert smørrebrød fra Egely.

MÅSKE skal det nævnes, at visse best.medlemmer savnede røget ål!

Referent: Kirsten Heyn